Odense skal ikke bare sige ja til datacentre uden krav
Odense har modtaget konkrete henvendelser om kæmpe datacentre på op mod en halv million kvadratmeter, og det stiller kommunen over for store valg om areal, jobs og infrastruktur
Byrådet i Odense har fået henvendelser fra virksomheder, der vil bygge datacentre på meget store arealer, viser en oplysning fra en kontorchef, gengivet i Fyens.dk. Det er ikke hver dag, der banker projekter på døren, som kan være på op mod 500.000 kvadratmeter. For Fyn og især Odense er det både en mulighed og en risiko.
Muligheden er klar: store investeringer kan give arbejdspladser under anlæg og drift, skabe efterspørgsel efter lokale leverandører og tiltrække teknisk arbejdskraft. Men den slags projekter fylder også i landskabet, i energiforbruget og i kommunens planlægning. Fyens.dk gør opmærksom på, at kommunen til indtil videre har svaret ens til henvendelserne; det er et startpunkt, men ikke en beslutning om grønt lys til byggeri i den skala.
Det er netop dér den lokale debat må stå sin prøve. Odense må ikke lade sig imponere af størrelsen alene. Kommunen skal stille konkrete krav til placering, infrastruktur, forsyningssikkerhed og ikke mindst samspillet med eksisterende erhverv og boliger. Et datacenter i kæmpestørrelse har konsekvenser for veje, vand, el og lokal arbejdskraft. Og det kan spise reservarer af areal, som små og mellemstore fynske virksomheder ellers havde brug for til vækst.
Jeg vil opfordre byrådet til straks at lægge en klar, åben proces. Først en vurdering af de konkrete henvendelsers indhold og krav. Dernæst en strategisk plan for, hvor sådanne anlæg, hvis de skal tillades, kan ligge uden at kvæle andre erhverv eller slå hul i kommunens klimaplaner. Transparens over for borgere og virksomheder er afgørende, for konsekvenserne rækker langt ud over kommunens administrative rum.
Elnettet er flaskehalsen, og det har vi vidst længe
Lad os tale om det, der reelt afgør, om et datacenter på en halv million kvadratmeter overhovedet kan bygges: strømmen. Siden 2. marts har Energinet ikke indgået nye aftaler om tilslutning til transmissionsnettet. Køen var i foråret på omkring 60 GW. Til sammenligning ligger hele Danmarks maksimale elforbrug på cirka 7 GW. Datacentre, batterier og Power-to-X står i samme kø, og alene datacentrene har ifølge branchetal søgt om mere kapacitet, end hele landet bruger på en kold vinteraften.
Først i oktober vedtog Folketinget en akutplan, der giver Energinet lov til at prioritere de mest modne projekter frem for princippet om først til mølle. Det er fornuftigt, men det kommer sent. Selv med de nye regler siger Energinet selv, at ikke alle projekter i køen vil få en tilslutning.
Og her må jeg være ærlig: Dansk energipolitik har sovet i timen. I årevis har vi talt om elektrificering, grøn omstilling og Danmark som datacenterland. Der er holdt taler og klippet snore. Men udbygningen af det net, der skal bære det hele, er sket i et tempo, som om vi havde al tid i verden. Vi har bygget vindmøller og solceller, men glemt kablerne og transformerstationerne imellem. Resultatet er, at virksomheder, der vil investere i Danmark, står i kø, og at almindelige fynske virksomheder, der bare vil have en større tilslutning til deres produktion, risikerer at blive klemt af gigantprojekter, der har lagt billet ind først.
Det er ikke Energinets ingeniører, jeg kritiserer. De har råbt op længe. Det er de skiftende regeringer og Folketinget, som ikke har sat penge, planlægning og hurtigere godkendelser bag ordene. Når et selskab kan få lov at reservere strøm svarende til en mellemstor by, uden at vi har et net, der kan levere, så er det ikke en markedsfejl. Så er det en politisk fejl.
Krav til lokale leverandører, hvis vi siger ja
Hvis Odense ender med at sige ja, skal ja’et have en pris. EU-reglerne forbyder kommunen at kræve direkte, at bestemte opgaver skal gå til fynske firmaer. Men kommunen har langt flere forhandlingskort, end mange tror, når den skal lave lokalplan, udbygningsaftale og tilladelser. Jeg vil foreslå, at byrådet som minimum forhandler om:
- Lokale leverandørdage før hver udbudsrunde, så fynske håndværkere, entreprenører og serviceleverandører kender opgaverne og kan byde, før kontrakterne ligger fast hos store udenlandske totalentreprenører.
- Lærlinge- og praktikantklausuler i både anlægs- og driftsfasen, så projektet uddanner fynsk arbejdskraft i stedet for kun at importere den.
- Ordnede løn- og arbejdsvilkår hele vejen ned gennem underleverandørkæden.
- Bindende levering af overskudsvarme til fjernvarmen, som vi allerede kender det fra Metas datacenter i Odense.
- Selskabets eget bidrag til ny strøm, fx gennem aftaler om ny vedvarende energi og fleksibelt forbrug, så datacentret ikke bare tager kapacitet fra resten af Fyn.
- En fast lokal kontakt og årlig åbenhed om, hvor mange fynske leverandører og medarbejdere der faktisk er brugt.
Et datacenter, der kun efterlader et hegn, en høj elregning til resten af os og en håndfuld vagtjob, er ikke en gevinst for Fyn. Et datacenter, der giver opgaver til fynske virksomheder, uddanner unge og varmer boliger op, kan være det.
Kommunen skal også sikre, at lokale virksomheder får muligheder for at levere til projekterne, og at selskaberne forpligtes på bæredygtighed, forsyningssikkerhed og en rimelig lokal gevinst. Det handler om at bruge interessen som et forhandlingskort, ikke som en blankocheck. Fyens.dk har leveret nyheden; nu er det Odense, der må vise, hvordan man forvalter en mulighed til gavn for hele Fyn.
Baggrund: fyens.dk

Iværksætter og erhvervsmand fra Svendborg. Har startet, drevet og solgt flere små virksomheder på Sydfyn og driver i dag bl.a. Vendix og Saldoplus. Skriver om fynsk erhvervsliv, iværksætteri og de beslutninger, der former vores byer.
Flere ledere af Michael:
- Hvem skal overtage, når ejeren går på pension?
- Riv siloen ned – havnen kan ikke vente ti år
- Olie i Nyborg Fjord. Så mangler vi bare en handleplan, der ikke også flyder.
Uenig? Skriv i kommentarfeltet – eller send et debatindlæg til info@fynnyt.dk.


